Vestergaard i Hogager

Jacob Thyboe

I begyndelsen af 1700 tallet var der to gårde i Hogager. En tredje gård var tilfaldet kongen. Måske stod den tom på grund af kvægpest. Den ene af de to gårde må have været Vestergaard (vedr. opdelingen af Hogagergård i 1508, side 41-44), da Jacob Nielsen Thyboe i følge Lundenæs Amts Matrikelbog af 1688 sidder som fæster på en halvgård i Hogager og sønnen Niels bliver født i Vestergaard i 1674, må Jacob Thyboe allerede have siddet som fæster på halvgården Vestergaard i 1674.

Da vi ved, at Niels overtager gården efter sin far og sønnen Jacob "Hogager" fødes i Vestergaard i 1704, må den ene af de to gårde i Hogager i begyndelsen af 1700 tallet have været Vestergaard.

Den anden af de to halvgårde, som Hogagergård i 1508 splittes op i, beskrives som den "østerste". Om Østergaard i Hogager er det gennem generationer blevet fortalt, at den gik langt tilbage i tid og havde et stort jordtillæggende. Der findes ingen dokumentation for, at nutidens Østergaard i Hogager var den ene af halvgårdene, men usandsynligt er det ikke. Hvor Hogagergård lå vides ikke. 

Fra Jacob Thyboe går Vestergaard fra far til søn i min mors slægt frem til 1802, hvor den overtages af det, som bliver til "Vestergaard" slægten på min fars side. 

Om Jacob Thyboe fortælles det, at han var efterkommer af en otteårig irsk kaptajnsdatter, der som den eneste overlevede et skibsforlis ud for den jyske vestkyst. En familie i Thy tog sig af hende. Efter sigende skulle den irske ane være årsag til forholdsvis mange rødhårede efterkommere i Meldgaard og Trabjerg slægterne. De to slægter nedstammer fra Mads Trabjerg, en bror til Jacob Hogager. Det er gennem Mads Trabjerg, at min mor Jytta Fugl Vestergaard har rødder i Vestergaard tilbage til Jacob Thyboe (Nielsen). Navnet Niels og efternavnet Jacobsen samt tilnavnet Vestergaard har fulgt slægten siden Jacob Thyboes dage i 1600-tallet. Således hed min morfar Niels fugl Jacobsen og en af mine brødre bar navnet Niels Chr. Vestergaard og min egen søn hedder Niels G. Vestergaard.

Vestergaard set fra SØ. i 1948. Foto: © Sylvest Jensen Luftfoto, privat eje.

Danmark set fra Luften (før Google)   Vestergaard

Ejere o. 1674 - 1987

1981-1987: Jens Christian Fugl Vestergaard (efterkommer af Jacob Thyboe på mødrene side og Thomas Christensen på fædrene side)
1959-1981: Jytta Fugl (f. Jacobsen) og Vagn Vestergaard 
1912-1959: Jens Christian Vestergaard 
1882-1912: Christen Heselaa Jensen Vestergaard
1845-1882: Jens Christian Thomsen
1802-1845: Thomas Christensen (stammer fra Jattrup ved Sevel. Overtager Vestergaard efter Thybo slægten)
1750'erne?-1802: Niels (Jakobsen) Vestergaard (overtager efter faderen)
Jacob (Nielsen) Hogager (f. 1704) (overtager efter faderen)
Niels (Jacobsen) Thyboe (f. 6. maj 1674) (født i Vestergaard i Hogager, overtager efter faderen)
Jacob (Nielsen) Thyboe  (født o.1650. Første kendte ejer i min slægt)

Rørt af lynild

Borbjerg kirkebog beretter for 1801: Den 3 juni: "Begravet Niels Vestergaards søn Christen. 43 år gl. - Den 28. maj gik han i stærk tordenvejr og skyldregn ud i marken for at hjemhente et par heste - men inden han kom dem på 100 favne nær, blev han af lynild dræbt og fandtes med ansigtet mod jorden, som viste at han var rørt af lynild, da han var både sort og blå i ansigtet. Han var en af sognets bedste ungdom og havde af alle det bedste vidnesbyrd." Dette dødsfald var uden tvivl årsag til at Vestergård måtte på nye hænder mindet om ulykken har holdt sig levende i gården helt op til vore dage. Det skulle således være umuligt at tøjre kreaturer på det pågældende ulykkessted siden.

HARDSYSSELS AARBOG - Første Bind, 1907

Saaledes hedder det i den kgl. Forordning af 23. Juni 1688: „Paa det at Ulvene, som vores Undersaatters Kvæg og Bæster i vort Land Jylland udi en og anden Maade stor Skade tilføjer, desto bedre kunne blive ødelagte, skal der holdes Ulvejagt, ved hvilke Bønderne skulle møde. Udeblivelse straffes med en halv Rigsdalers Bøde.“
 Endvidere hedder det: „Hvo, som kan fange eller døde nogen Ulv, skal næste Tingdag efter henbringe den til Herreds- eller Birketinget, hvor Ulvene skal af  tages (flaaes), og Raden paa en Plads ved Tinget op hænges." * Rigsorten var 24 Skilling dansk Courant og havdë en Værdi af 80 Øre i vore Penge. 5 Rigsort udgjorde 1 Specie.

17. Maj 1695. Jens Andersen i Hogager i Borbjerg Sogn oplyste 6 Ulveunger, som han havde fanget i Hogager Hede.

Vestergaard set fra sydøst, sommeren 1961. Foto: privat eje.

Kilder:

Niels Nybo Jakobsen: Slægtsbog for Peter Chr. Jacobsen (Christian Nybo) og hans hustru Kirsten Frandsen i Sdr. Nybo (Tvis) Juli 1997.
Peter Skjoldhøjs slægtssider for familierne Vincent, Kandelsdorff, Seeberg og Skjoldhøj.
"Nogle erindringer" skrevet i 1980 af Laust Vestergaard, købmand i Hogager (søn af Christen Heselaa Jensen Vestergaard) fra hjemmesiden 'hheriksen.dk' – af Hans Henning Eriksen. På hjemmesiden henvises til kildemateriale hentet fra ”G. A. Munch: Over Kjelsmark Slægter”, ”Hjerm Ginding Herreders Skøde og Pantebog 1802-1804, Book No. 5, pag 155. Film 28.832”, ”Hjerm Ginding Herreders Skøde og Pantebog 1804-1808, Book No. 6, pag 83-84. Film 28.832”
Hjemmesiden "Landsbyen Hogager" -  af Thorkild Fleng (desværre er hjemmesiden blevet nedlagt)
Lundenæs Amts Matrikelbog af 1688
"My Heritage” - anvendt til sammenligning mellem anetavler.
Danskernes Historie Online - Danske Slægtsforskeres Bibliotek
Pdf-fil med tekst om Hogager (søg på Hogager) kan hentes her
Hardsyssel Aarbog 1929 - søg på Hogager
Stubber Klosters historie  - Vinderup Egnshistoriske Forening



Nedenstående link er desværre ikke længere tilgængelige

Hans Henning Eriksen:
Vestergaard i Hogager, Borbjerg sogn, Hjerm Herred
Fra højskoleforstander Thomas Laursens MIT LIVS VEJ som han skrev til sine børn i 1972, året før han døde. 

Blyantstegning udført af Jens Christian Vestergaard o. 1994