Lidt Danmarkshistorie
Begivenheder
- 1661: Enevælden indføres
- 1665: Kongeloven - lov for enevælden - indføres (Lex Regia)
- 1673: Griffenfeld bliver Rigskansler.
- 1675: Krig mod Sverige: Den Skånske Krig.
- 1676: Griffenfeld dødsdømmes.
- 1676: Ole Rømer opdager "Lysets tøven" (lysets hastighed)
- 1681: København får sin første offentlige gadebelysning.
- 1683: Danske lov offentliggøres. (Første samlede danske lov)
- 1772: Johann Friedrich Struensee henrettes
- 1783: N.F.S. Grundtvig bliver født
- 1788: Stavnsbåndet ophæves
- 1805: H.C. Andersen bliver født
- 1813: Statsbankerot
- 1813: Søren Kierkegaard bliver født
- 1813: Den sidste ulv i Danmark nedlægges ved Estvadgård syd for Skive
- 1849: Den første demokratiske forfatning (Junigrundloven) vedtages og afløser Kongeloven (enevælden)
- 1915: Kvinder og tyende får stemmeret
- ......
HARDSYSSELS AARBOG - Første Bind, 1907
Saaledes hedder det i den kgl. Forordning af 23. Juni 1688: „Paa det at Ulvene, som vores Undersaatters Kvæg og Bæster i vort Land Jylland udi en og anden Maade stor Skade tilføjer, desto bedre kunne blive ødelagte, skal der holdes Ulvejagt, ved hvilke Bønderne skulle møde. Udeblivelse straffes med en halv Rigsdalers Bøde.“
Endvidere hedder det: „Hvo, som kan fange eller * Rigsorten var 24 Skilling dansk Courant og havdë en Værdi af 80 Øre i vore Penge. 5 Rigsort udgjorde 1 Specie. døde nogen Ulv, skal næste Tingdag efter henbringe den til Herreds- eller Birketinget, hvor Ulvene skal af tages (flaaes), og Raden paa en Plads ved Tinget op hænges.
17. Maj 1695. Jens Andersen i Hogager i Borbjerg Sogn oplyste 6 Ulveunger, som han havde fanget i Hogager Hede.
Vestergaard i Hogager
Spredte fortællinger fra Vestergaard i Hogager fra Chr. 5's tid (1670-1699) og frem til 1987. Bygget på kildematerialet angivet nederst på siden og overleverede fortællinger. Sprog og stavning er forsøgt holdt i overensstemmelse med det anvendte kildemateriale.
Om folkene i Vestergaard (o. 1900) skriver højskoleforstander Thomas Laursen:
"Vestergårdfolkene derimod var livlige og vittige med meget mod på livet. De lo meget og holdt af at diskutere for diskussionens skyld. Min mor og Kristian Vestergård, der jo var søskende, kunne diskutere ivrigt, når han besøgte os. Da mor hørte til Indre mission og han langt fra, drejede diskussionen sig tit om religiøse emner. Ikke altid lige alvorlige."
(Kristian Vestergaard er Christen Hesselaa Jensen)
Thomas Vestergaard, der var født i 1900, står mellem forældrene Christen Heselaa Jensen Vestergaard og Kirstine. Jens Christian Vestergaard sidder til venstre på hestevognen (med hat). Da stuehuset er bygget i 1907 og min oldefar Christen Heselaa drukner i mosen i 1913, må fotoet være fra perioden 1907-13.
Ejere 1987 - 2021....
Keld Vedel Bjerregaard 2019 og Inger-Marie Nagstrup Bjerregaard 2019
Alfred Kloster 2011
Birgit og Kristian Gade 1989 – 2011
Købmand Jens H Pedersen 1987 – 1989
Ejere o. 1674 - 1987
Jens Christian Fugl Vestergaard 1981 - 1987 (efterkommer af Jacob Thyboe på mødrene side og Thomas Christensen på fædrene side)
Jytta Fugl (f. Jacobsen) og Vagn Vestergaard 1959 – 1981
Jens Christian Vestergaard 1912 – 1959
Christen Heselaa Jensen Vestergaard 1882 - 1912
Jens Christian Thomsen 1845 – 1882
Thomas Christensen 1803 – 1845 (stammer fra Jattrup ved Sevel. Overtager Vestergaard efter Thybo slægten)
Niels (Jakobsen) Vestergaard 1750erne – 1803 (overtager efter faderen)
Jacob (Nielsen) Hogager (f. 1704) (overtager efter faderen)
Niels (Jacobsen) Thyboe (f. 6. maj 1674) (født i Vestergaard i Hogager, overtager efter faderen)
Jacob (Nielsen) Thyboe (født senest 1650. Første kendte ejer i min slægt)
Historien
Ovenstående er hentet på:
Danskernes Historie Online - Danske Slægtsforskeres Bibliotek
Pdf-fil med tekst om Hogager (søg på Hogager) kan hentes her
Jacob Thyboe
I begyndelsen af 1700 tallet var der to gårde i Hogager. En tredje gård var tilfaldet kongen. Måske stod den tom på grund af kvægpest. Den ene af de to gårde må have været Vestergaard (se teksten ovenfor vedr. opdelingen af Hogagergård i 1508), da Jacob Nielsen Thyboe i følge Lundenæs Amts Matrikelbog af 1688 sidder som fæster på en halvgård i Hogager og sønnen Niels bliver født i Vestergaard i 1674, sad Jacob Thyboe sandsynligvis allerede som fæster på halvgården Vestergaard i 1674. Da vi ved, at Niels overtager gården efter faderen, må den ene af de to gårde i Hogager i begyndelsen af 1700 tallet være Vestergaard.
I teksten ovenfor benævnes den ene af de to halvgårde, som Hogagergård i 1508 splittes op i, som den "østerste". Både Østergaard og Vestergaard har før i tiden haft jordtilliggender på omkring 250 tdr. land. Den nuværende ejer af Østergaard i Hogager nedstammer fra Vestergaard slægten.
Selvom det måske er nærliggende at tro, at Østergaard og Vestergaard i Hogager tilsammen engang udgjorde Hogagergaard, er der ikke fundet dokumentation for, at det forholder sig sådan. Konklusionen er, at Vestergaard er en oprindelig halvdel af Hogagergaard og Østergaard måske er den anden halvdel. Hvor Hogagergård lå vides ikke.
Fra Jacob Thyboe går Vestergaard fra far til søn i min mors slægt frem til 1803, hvor den overtages af det, som bliver til "Vestergaard" slægten på min fars side.
Om Jacob Thyboe fortælles det, at han var efterkommer af en otteårig irsk kaptajnsdatter, der som den eneste overlevede et skibsforlis ud for den jyske vestkyst. En familie i Thy tog sig af hende og der skulle efter sigende være en overvægt af rødhårede i Meldgaard og Trabjerg slægterne. De to slægter nedstammer fra Mads Trabjerg, en bror til Jacob Hogager. Det er gennem Mads Trabjerg, at min mor Jytta Fugl Vestergaard har rødder i Vestergaard tilbage til Jacob Thyboe (Nielsen). Navnet Niels og efternavnet Jacobsen samt tilnavnet Vestergaard har fulgt slægten siden Jacob Thyboes dage i 1600-tallet. Således hed min morfar Niels fugl Jacobsen og en af mine brødre bar navnet Niels Chr. Vestergaard og min egen søn hedder Niels G. Vestergaard.
Jacob Thyboe's søn, Niels Jacobsen overtog gården efter faderen og hans søn, der blev kaldt Jacob Hogager (f. 1704) overtog Vestergaard ham. Jacob Hogagers søn, som blev kaldt Niels Vestergaard (f. omkr. 1733) overtog gården sidst i 1750erne. Det var Niels Vestergaards søn Christen, der blev dræbt af lynet i 1801. Niels Vestergaard sælger i 1803 ejendommen til Thomas Christensen, (f. 1766) i Jattrup ved Sevel. Død i Vestergaard i Hogager i 1845.
Borbjerg kirkebog beretter for 1801: Den 3 juni: "Begravet Niels Vestergaards søn Christen. 43 år gl. - Den 28. maj gik han i stærk tordenvejr og skyldregn ud i marken for at hjemhente et par heste - men inden han kom dem på 100 favne nær, blev han af lynild dræbt og fandtes med ansigtet mod jorden, som viste at han var rørt af lynild, da han var både sort og blå i ansigtet. Han var en af sognets bedste ungdom og havde af alle det bedste vidnesbyrd." Dette dødsfald var uden tvivl årsag til at Vestergård måtte på nye hænder mindet om ulykken har holdt sig levende i gården helt op til vore dage. Det skulle således være umuligt at tøjre kreaturer på det pågældende ulykkessted siden.
.......................................
Kilder: Niels Nybo Jakobsen: Slægtsbog for Peter Chr. Jacobsen (Christian Nybo) og hans hustru Kirsten Frandsen i Sdr. Nybo (Tvis) Juli 1997.
Peter Skjoldhøjs slægtssider for familierne Vincent, Kandelsdorff, Seeberg og Skjoldhøj
"Nogle erindringer" skrevet i 1980 af Laust Vestergaard, købmand i Hogager (søn af Christen Heselaa Jensen Vestergaard) fra hjemmesiden 'hheriksen.dk' – af Hans Henning Eriksen. På hjemmesiden henvises til kildemateriale hentet fra ”G. A. Munch: Over Kjelsmark Slægter”, ”Hjerm Ginding Herreders Skøde og Pantebog 1802-1804, Book No. 5, pag 155. Film 28.832”, ”Hjerm Ginding Herreders Skøde og Pantebog 1804-1808, Book No. 6, pag 83-84. Film 28.832”
Hjemmesiden "Landsbyen Hogager" - af Thorkild Fleng
Lundenæs Amts Matrikelbog af 1688
"My Heritage” - anvendt til sammenligning mellem anetavler.
Danskernes Historie Online - Danske Slægtsforskeres Bibliotek
Hans Henning Eriksen:
Vestergaard i Hogager, Borbjerg sogn, Hjerm Herred
Fra højskoleforstander Thomas Laursens MIT LIVS VEJ som han skrev til sine børn i 1972, året før hans død.
Jens Christian Fugl Vestergaard, november 2024