Søg            

Senest opdateret den 13. oktober 2026

Hogager

Vestergaard i Hogager


Fortællinger fra Vestergaard, om tørvemosen og livets gang i Hogager. Fra 1600 tallet og frem til 1987. Historierne bygger på det oplyste kildemateriale og overleverede fortællinger. Sprog og stavning er forsøgt holdt i overensstemmelse med det anvendte kildemateriale af respekt for forfatterne.

Om Vestergaard



Om folkene i Vestergaard (o. 1900) skriver højskoleforstander Thomas Laursen:


"Vestergårdfolkene derimod var livlige og vittige med meget mod på livet. De lo meget og holdt af at diskutere for diskussionens skyld. Min mor og Kristian Vestergård, der jo var søskende, kunne diskutere ivrigt, når han besøgte os. Da mor hørte til Indre mission og han langt fra, drejede diskussionen sig tit om religiøse emner. Ikke altid lige alvorlige."


(Kristian Vestergaard er Christen Hesselaa Jensen)

Vestergaard omkring 1910

Thomas Vestergaard, der var født i 1900, står mellem forældrene Christen Heselaa Jensen Vestergaard og Kirstine. Jens Christian Vestergaard sidder til venstre på hestevognen (med hat). Da stuehuset er bygget i 1906 og min oldefar Christen Hesselaa drukner i mosen i 1913, må fotoet være fra perioden 1906-13. (Foto: privateje)

 


Lidt Danmarkshistorie

     
Begivenheder

  • 1625-29: Christian 4. inddrager Danmark i trediveårskrigen

  • 1627-29: Jylland besat af tyske, kejserlige tropper 

  • O. 1629: Jacob (Nielsen) Thyboe fødes? Årstallet kendes ikke, men Jacob blev gift med Anna Jensdatter, der var født i 1629. Sønnen Niels fødes i Vestergaard i 1674. Anna dør hos sønnen Jens i 1713 og det kan derfor med rimelighed antages, at Jacob er død forinden.  

  • 1648: Christian 4. dør

  • 1658: Skåne, Halland og Blekinge tabes til Sverige ved Freden i Roskilde

  • 1659: Den 12 årige Jens Vejvad bliver tredje pinsedag bortført af ryttere fra General Qvast's Regiment von Brandenburg på deres march gennem sognet. Jens blev solgt, byttet eller foræret bort mange gange. 26år senere vender han hjem til Vinding, hvor han køber en gård og bosætter sig.

  • 1660: Enevælden og Arvekongedømmet indføres ved administrative reformer

  • 1665: Kongeloven - lov for kongens magt som enevældig - indføres (Lex Regia)

  • 1673: Griffenfeld bliver Rigskansler

  • 1674 Niels (Jacobsen) Thyboe, fødes d. 6. maj 1674 i Vestergaard i Hogager (overtager senere gården efter faderen Jacob (Nielsen) Thyboe) 

  • 1675: Krig mod Sverige: Den Skånske Krig.

  • 1676: Griffenfeld dødsdømmes.

  • 1676: Ole Rømer opdager "Lysets tøven" (lysets hastighed)

  • 1681: København får sin første offentlige gadebelysning.

  • 1683: Danske lov offentliggøres. (Første samlede danske lov)

  • 1690: Peter Wessel Tordenskjold fødes i Trondhjem

  • 1704: Jacob (Nielsen) Hogager fødes i Vestergaard i Hogager

  • 1729: Tordenskjold dør i en duel i Hannover. Tordenskjolds kammertjener Chr. Cold ligger begravet på Mønsted kirkegård

  • 1733: Stavnsbåndet indføres

  • O. 1733: Niels (Jakobsen) Vestergaard fødes i Vestergaard (overtager efter faderen i 1750*erne)

  • 1772: Johann Friedrich Struensee henrettes

  • 1783: N.F.S. Grundtvig bliver født

  • 1788: Stavnsbåndet ophæves

  • 1801: Niels Vestergaards eneste søn Christen bliver dræbt af lynet

  • 1803: Thomas Christensen (stammer fra Jattrup ved Sevel. Overtager Vestergaard efter Thybo slægten)

  • 1805: H.C. Andersen bliver født

  • 1813: Statsbankerot

  • 1813: Søren Kierkegaard bliver født

  • 1813: Den sidste ulv i Danmark nedlægges ved Estvadgård syd for Skive

  • 1845: Jens Christian Thomsen overtager Vestergaard efter faderen Thomas Christensen

  • 1848 Enevælden afskaffes. 1. slesvigske krig

  • 1849: Den første demokratiske forfatning (Junigrundloven) vedtages og afløser Kongeloven (enevælden)

  • 1864: 2. slesvigske krig – Danmark taber Lauenborg, Holsten og Slesvig

  • 1882: Christen Heselaa Jensen Vestergaard overtager Vestergaard efter faderen

  • 1912: Jens Christian Vestergaard overtager gården efter faderen

  • 1915: Kvinder og tyende får stemmeret

  • 1933: Kanslergadeforliget betyder indførelse af en socialreform

  • 1940 Danmark besættes af tyske tropper den 9. april

  • 1959: Vagn Vestergaard overtager Vestergaard

  • 1968: Ungdomsoprør

  • 1972: Folkeafstemning om indtræden i EF fører til Danmarks deltagelse

  • 1981: Jens Christian Fugl Vestergaard overtager Vestergaard (efterkommer af Jacob Thyboe på mødrene side og Thomas Christensen på fædrene side)

  • 1987: Købmand Jens H. Pedersen overtager Vestergaard på en tvangsauktion Gården er dermed definitivt ude slægtens eje 

  • 1989: 9-10 november - Berlinmurens (endelige) fald 

  • 2001: Danske tropper indsættes i krigen i Afghanistan

  • 2003: Danske tropper indsættes i den 2. Irakkrig

  • .....

Fra HARDSYSSELS AARBOG - Første Bind, 1907


"Saaledes hedder det i den kgl. Forordning af 23. Juni 1688: „Paa det at Ulvene, som vores Undersaatters Kvæg og Bæster i vort Land Jylland udi en og anden Maade stor Skade tilføjer, desto bedre kunne blive ødelagte, skal der holdes Ulvejagt, ved hvilke Bønderne skulle møde. Udeblivelse straffes med en halv Rigsdalers Bøde.“
 Endvidere hedder det: „Hvo, som kan fange eller døde nogen Ulv, skal næste Tingdag efter henbringe den til Herreds- eller Birketinget, hvor Ulvene skal af  tages (flaaes), og Raden paa en Plads ved Tinget op hænges." * Rigsorten var 24 Skilling dansk Courant og havdë en Værdi af 80 Øre i vore Penge. 5 Rigsort udgjorde 1 Specie".


"17. Maj 1695. Jens Andersen i Hogager i Borbjerg Sogn oplyste 6 Ulveunger, som han havde fanget i Hogager Hede".

 



neg-2007

Kildehenvisninger:

Bidrag til rettelser af evt. fejl eller ønsker om ændringer i henvisningerne bedes sendt til Jens Christian Vestergaard
 
Niels Nybo Jakobsen: Slægtsbog for Peter Chr. Jacobsen (Christian Nybo) og hans hustru Kirsten Frandsen i Sdr. Nybo (Tvis) Juli 1997. 
Peter Skjoldhøjs slægtssider for familierne Vincent, Kandelsdorff, Seeberg og Skjoldhøj.
"Nogle erindringer" skrevet i 1980 af Laust Vestergaard, købmand i Hogager (søn af Christen Heselaa Jensen Vestergaard) fra hjemmesiden 'hheriksen.dk' – af Hans Henning Eriksen. På hjemmesiden henvises til kildemateriale hentet fra ”G. A. Munch: Over Kjelsmark Slægter”, ”Hjerm Ginding Herreders Skøde og Pantebog 1802-1804, Book No. 5, pag 155. Film 28.832”, ”Hjerm Ginding Herreders Skøde og Pantebog 1804-1808, Book No. 6, pag 83-84. Film 28.832”
Hjemmesiden "Landsbyen Hogager" -  af Thorkild Fleng (desværre er hjemmesiden blevet nedlagt)
Lundenæs Amts Matrikelbog af 1688
Landsbyhistorier - En lykkelig skæbne
"My Heritage” - anvendt til sammenligning mellem anetavler.
Danskernes Historie Online - Danske Slægtsforskeres Bibliotek
Pdf-fil med tekst om Hogager (søg på Hogager) kan hentes her
Hardsyssel Aarbog 1929 - søg på Hogager
Stubber Klosters historie  - Vinderup Egnshistoriske Forening
Nedenstående link er desværre ikke længere tilgængelige
Hans Henning Eriksen:  Vestergaard i Hogager, Borbjerg sogn, Hjerm Herred  
Fra højskoleforstander Thomas Laursens MIT LIVS VEJ som han skrev til sine børn i 1972, året før han døde. 

 

FAQ - ofte stillede spørgsmål

 

Hvem står bag globart.dk?
Jens Christian Vestergaard er afsender og dataansvarlig for hjemmesiden. Kontakt

Hvilke data indsamler hogager.dk?
Siden indsamler ingen persondata, medmindre du selv kontakter os. Der bruges ingen statistik, ingen marketingværktøjer og ingen tredjepartssporing.

Bruger hogager.dk cookies?
Kun teknisk nødvendige cookies til drift (fx sessionstyring). Ingen analyse‑, marketing‑ eller tredjepartscookies.

Deler Globart oplysninger med tredjeparter?
Nej. Der deles ingen data med eksterne aktører, virksomheder eller platforme.

Hvordan håndteres henvendelser via e-mail?
Oplysninger bruges kun til at besvare din henvendelse og opbevares ikke længere end nødvendigt.

Er der eksterne links på hogager.dk?
Ja, men kun til relevante kulturinstitutioner eller projekter. Der bruges ingen embeds, ingen sociale widgets og ingen indlejrede tredjepartsscripts.

Hvordan sikrer hogager.dk GDPR-overholdelse?
Ved at minimere databehandling, undgå tredjepartssporing, anvende kun nødvendige cookies og sikre fuld transparens i afsendertekster og privatlivspolitik.

Hvordan kan jeg kontakte hogager.dk?
Du kan skrive til: Kontakt Jeg svarer så hurtigt som muligt.