Ruten - omtale af steder langs Kalk Kaminoen. Linkene følger de nummererede punkter på kortet
----------------------------------------
Kongenshus Kro og Museum
Kongens Hus Hotel blev bygget i 1911 og tegnet af arkitekt Thorvald Jørgensen. Den kønne, gulkalkede bygning er faktisk det tredje Kongens Hus. Det første Kongens Hus var Von Kahlens hus i Stordalen umiddelbart nord for den nuværende bygning. Det andet Kongens Hus lå lidt tættere på landevejen, og både det første og det andet Kongens Hus er sunket i knæ, måske med et par skjulte sylsten under lyngtørven.
Det var den danskfødte Hans Dall fra Hamborg, som så nogle ganske fremmedartede muligheder i heden. Sammen med forfatteren og journalisten Johannes Bech oprettede han ”Foreningen for Rensdyravl paa den Jydske Hede”. 400 rener blev købt i Norge og fragtet til Kongens Hus, hvor de skulle leve af lyng og rensdyrlav. En rigtig samefamilie blev ansat til at passe dyrene. De boede i et sametelt, en stærk kontrast til den pompøse direktørbolig, som Hans Dall lod bygge. Men uproblematisk er det ikke at flytte hverken dyr eller mennesker fra Nordnorge til Midtjylland. Sygdom blandt dyrene og hjemve hos menneskene satte i 1923 et punktum for reneventyret.
I dag er Kongens Hus Hotel hotelvirksomhed med restaurant, festlokaler, mødefaciliteter og mulighed for overnatning. I bygningen sydende er der indrettet et lille museum med udstilling om hedens og Koneegns Hus´ historie.