Steder undervejs - omtale af steder langs Kalk Kaminoen. Linkene følger de nummererede punkter på SPOR
Mønsted Kalkgruber
Verdens største kalkgruber med formentlig 60 km sammenhængende minegange. Der er brudt kalk i området i ca. 750 år. Indtil 1872 var det Mønsted-bønder, der arbejdede i minegangene, men senere overtog en mere effektiv industri brydningen. Kalkgruberne er i dag et af Nordeuropas vigtigste overvintringssteder for flagermus. Området har en særpræget natur med blandt andet en spændende kalkelskende flora - bregner, orkideer m.m. Kalkgruberne og det gamle kalkværk er åbent for besøgende i sommerhalvåret. Yderligere oplysninger på www.monstedkalkgruber.dk eller på tlf. 86 64 60 11.