Stoholm Station




Stoholm stationsby voksede frem efter jernbanestrækningen mellem Langå og Struer blev etableret i begyndelsen af 1860´erne. Før jernbanens tid lå her kun Stoholm Gård.


Kalk Kaminoens egentlige start- eller slutsted er Stoholm Vandrerhjem, der oprindeligt blev bygget som flygtningecenter, men allerede ved stationen viser Kalk Kaminoens flagermus-skilte vej gennem byen.









Stoholm voksede frem ved jernbanen
 

Stoholm by er en af de utallige små byer i Danmark, der kan takke udbygningen af jernbanenettet for sin fødsel. Byen opstod efter at jernbanen mellem Skive og Viborg blev bygget i 1860’erne og selvom Stoholm først fik sit stoppe sted et halvt år efter åbningen i 1864, så betød de nye transportmuligheder et stort spring fremad, ikke blot for Stoholm men for hele egnen.  

Folk begyndte at flytte til det spæde bysamfund, der blev kaldt for Stoholm og opkaldt efter den nærliggende ejendom Stoholmgaard. Gårdens historie kan føres flere hundrede år tilbage. Nu startede en rivende lokal udvikling, hvor byen efterhånden voksede og fik både købmand, kro, smed og bager. Der blev oprettet en brugsforening samt et andelsmejeri, og der blev bygget et missionshus. Stoholm havde også i mange år et slagteri, hvorfra kødet blev ført via jernbanen ud i landet.


Stoholm Kirke
Til gengæld havde byen i mange år ingen kirke, men hørte i stedet under den nærliggende Feldingbjerg Kirke, hvor også kirkegården lå. Stoholm fik egen kirkegård i 1945, mens byens kirke først stod færdig i 1971. Den er tegnet af arkitekt Leopold Teschl og opført i moderne stil med alterbord, døbefond og prædikestol muret op i røde sten. Byggeriet af kirken blev blandt andet finansieret på grundlag af indsamlinger fra borgerne, og en ældre pensioneret murer bidrog ved at mure prædikestolen. Indtil kirken stod færdig blev by ens missionshus brugt til kirkelig handlinger. Bygningen blev revet ned i 2007. 




Nutidens Stoholm
Indtil den seneste kommunalreform i 2007 var Stoholm hovedstaden i det daværende Fjends Kommune og havde eget rådhus i byen. Den er nu den 3. største by i Viborg Kommune. 
Stoholm er stadig en driftig by med mange lokale virksomheder, butikker og gode kommunale institutioner som blandt andet skole, børnehave, ældrecenter, bibliotek og lokalhistorisk arkiv. 
Det er en by med et aktivt foreningsliv, der til byder mange aktiviteter for borgere i alle aldre og hvor ikke mindst Stoholm Fritids- og Kulturcenter er en vigtig medspiller. Til centret knytter sig også et vandrerhjem.  Nord for Stoholm ligger Birkesø, et yndet udflugtsmål for byens borgere. Om sommeren er den nordlige ende af søen et populært badested. Området ved Birkesø spillede en rolle under 2. verdenskrig, hvor en lokal modstands gruppe modtog nedkastede våben og sprængstoffer fra engelske fly. Der er rejst mindesten om gruppen ved søen.



  Sie befinden sich auf dem Wanderweg, dem Camino des Kalks, einer 30 km langen Wanderroute zwischen Stoholm und Skelhøje. Die Route führt durch eine
alte Heide, und die Landschaft am nördlichen Ende der Wanderroute ist von jahrhundertelangem Kalkabbau stark geprägt. Im Grønhøj Gasthaus zeigt eine Ausstel
lung die Geschichte und das Leben der deutschen Siedler. Die Route führt durch Ackerland in östlicher Richtung und endet in Skelhøje, wo die Wanderung auf dem Och
senweg fortgesetzt werden kann.



  You are on the Kalk Kamino, which is a 30 km long hiking route between Stoholm and Skelhøje. The route passes through old heathland and the landscape in the northern part is strongly influenced by centuries of limestone quarrying. At The Grønhøj Inn an exhibition tells about the history and life of the German settlers, and the route turns east through cultivated areas before the end at Skelhøje, where you can continue on the ancient road, Hærvejen. 






Seneste opdateringer

Om hjemmesiden og webmaster


Galleri GlobArts logo