Daugbjerg Kalkgruber

De noget mindre kalkgruber i Daugbjerg har været enkeltmandsminer, der var tilknyttet hver sin lokale gård, hvilket var almindeligt frem til 1872. I 1861 var der omkring 15 miner i funktion i hele ”kalkøen”. I en af de lavloftede og sodsværtede gruber menes landevejsrøveren Jens Langkniv at have haft sit tilflugtssted. Jeppe Aakjær skrev i 1916 romanen ”Jens Langkniv”, som ifølge sagnet var dømt fredløs, fordi han havde dræbt en foged. Samme sagn siger dog også, at han blev taget til nåde på grund af heltemodig indsats mod fremmede tropper i Trediveårskrigen. Dybdal Skove og Daugbjerg Kalkgruber er fredet. Egekrattet er stærkt kuperet med adskillige jordfaldshuller. Der er flere botaniske sjældenheder i skoven som Fruebær, Skør Bægerbregne og Hjortetunge.



Jens Langkniv – gemen røver eller Danmarks Robin Hood?
 
Gamle sagn fortæller, at Jens Langkniv i starten af 1600 tallet holdt til dybt nede i Daugbjerg Kalkgruber. Hans fulde navn var Jens Olesen og vi finder meget forskel lige fortællinger om ham i skønlitteraturen og folkesagn. I de historiske kilder er hans navn også nævnt i forbindelse med et par retssager.

Forfatterne Steen St. Blicher og Jeppe Aakjær skildrer ham som en sagnhelt. Brutal, men alligevel med blik for uretfærdigheder i samfundet. En datidens Robin Hood.
I den folkelige fortælletradition møder vi derimod Jens Lang kniv som en ond og grusom karl, som ingen ønskede at møde alene på vejene i Midtjylland. Endelig fremstår han i historiske kilder som en omstrejfende røver med et langt synderegister. Sagnhelten Jens Langkniv.  I Aakjærs roman Jens Langkniv er hovedpersonen en fred løs, der huserede her i området i årene omkring Kejserkrigen 1627-1629, hvor tyske tropper havde besat hele Jylland. Her er han den romantiske røversjæl, der førte en retfærdig kamp både mod ydre fjender og mod en kynisk beregnende øvrighed. Jens var blevet dømt fredløs, men det skyldtes, at han følte sig tvunget til  at dræbe en foged, der ønskede at få Jens gamle mor dømt som heks og brændt på bålet. Jens Langkniv sørgede for at have mange skjulesteder. Et af dem var i kalkgruberne i Daugbjerg. Ved en kalkbrænderfest kastede Jens Langkniv lystne øjne efter Daugbjerg-præstens smukke, rødhårede kone. Da han under festen følte sig truet, greb han straks den iltre rødtop og bragte hende med sig ned i de mørke grubegange for at fornøje sig med hende i sin elskovshule.
Senere i livet blev Jens en hård og skånselsløs røver; især efter at hans mor blev brændt som heks, mens han var borte fra egnen. Han ønskede at hævne sin mor, men før det lykkedes, blev han fanget og dræbt i Vridsted præstegård.

Landevejsrøveren Jens
 Folkemindesamleren Evald Tang Kristensen stødte på et utal af beretninger om Jens Langkniv under sine vandringer rundt i Jylland i slutningen af 1800-årene. Her skildres han som landevejsrøver, og Jens skulle have udtænkt et varslingssystem med en alarmsnor med en klokke. Snoren blev spændt over vejen ved nattetide, og ringede klokken, fordi en velnæret bissekræmmer kom forbi, ja så var der gevinst for Jens. Den slags historier kunne få folk til at gyse i en tid, hvor det ikke var ufarligt at færdes på landevejen i det øde landskab. Kniven bar han altid på sig. Våbnet havde han fæstnet i en trikke om håndleddet, så han altid kunne trække det til sig igen.
I folkesagn led onde mennesker tit en drabelig død.  Det for tælles at der blev skåret hul på Jens’ mave, hvorefter hans tarme blev hevet ud og viklet om en pæl. Det kunne dog ikke kue ham. Han blev spurgt, om ikke det var en slem pine, hvortil Jens Langkniv svarede, at tandpine var værre!

De historiske kilder
Det er meget sparsomt med historiske kilder om Jens Lang kniv. I et notat fra en retssag i Randers fra 1598 optræder hans navn i forbindelse med en tyvebande, hvis leder netop 
er Jens Langkniv. Den historiske Jens Langkniv var en del af de jyske rakkere, der drev rundt på de vidtstrakte heder uden fast bopæl. Rakkerne holdt sig i live ved at arbejde med at flå selvdøde dyr, kastrere heste og tyre, og ved at tigge og stjæle og begå røveriske overfald. 

Ingen historiske kilder fortæller, hvordan Jens Langkniv endte sine dage. I 1728 nævnte en herredsfoged dog, at Jens lange Knyf blev henrettet som røver.