Ruten - omtale af steder langs Kalk Kaminoen. Linkene følger de nummererede punkter på kortet
----------------------------------------
Mindedalen og udsigtstårnet
En sælsom seværdighed som ikke findes magen til i Danmark. Mindedalen er skabt som hyldest til de tusinder af mennesker, som har deltaget i opdyrkningen af heden. 39 herredesten knejser ned gennem dalen, sognestenene med navne på hedeopdyrkerne ligger langs vejen i lyngen. I bunden af dalen står en runddel af sten med navne på de mere prominente navne i hedesagen. Der er også blevet plads til to sten med navne, som bestemt ikke syntes om hedeopdyrkningen. St. St. Blicher og især Jeppe Aakjær var arg modstander af hedesagen.
Ved parkeringspladsen står et udkigstårn, hvorfra der er en storslået udsigt over den vidtstrakte hede. Der er toiletfaciliteter, borde/bænke og en shelterplads.