Steder undervejs - omtale af steder langs Kalk Kaminoen. Linkene følger de nummererede punkter på SPOR
Ud i naturen
Kongenshus Hede"Strækningen er på cirka 30 km, hvoraf de 24 km tilbagelægges ad mark- og grusveje samt trampestier. Så husk det gode fodtøj. Følg de hvide retningspile og det blå skilt med den hvide flagermus, som er vartegnet for Kalk Kaminoen. Undervejs vil en række infotavler fortælle mere om det, du møder på din vej. Du passerer blandt andet forbi kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg og videre gennem den smukke og særegne Søgård Mose til Kongenshus Mindepark. Stien fører over heden til Grønhøj og videre frem til Skelhøje, der er kendt som istidens grænse mellem flad hedeslette og morænebakker. Kalk Kaminoen har fået sit navn på grund af de store kalkforekomster, tusindvis af flagermus i gruberne og den tørvegravning, der gennem århundreder har præget egnens kultur. Vandrestien fortæller også historien om opdyrkning af heden og om kartoffeltyskerne på Alheden."